Visitation til Den Korte Snor

I forbindelse med visitation til Den Korte Snor fra de involverede lokalcentre vil der være en række oplysninger der er nødvendige for at der kan tages stilling til den enkelte unge. Udover grundlæggende oplysninger som navn, cpr.nr., boligsituation, adresse og lignende er der områder, som ligeledes er af betydning for visitationen.

Til dette formål benyttes to dokumenter. Det ene er en ”afkrydsningsliste”, hvis formål er at give et overblik over de forskellige sammenhænge eller begivenheder i den unges liv der kan indikere i hvilken grad den unge er i projektets målgruppe. Det andet dokument er et visitationsskema, hvor faktuelle oplysninger og overvejelser fra lokalcenterets side formidles.

Afkrydsningslisten kan hentes i Word-format her og visitationsskemaet her.

Et forløb i Den Korte Snor

Forskellige mennesker har forskellige problemer, behov og drømme om fremtiden og således vil et forløb i sagens natur altid være unikt. Men der er en overordnet struktur for indsatsen i Den Korte Snor. Nedenstående beskrivelse er således ikke at betragte som en ”facitliste”, men som et billede af rammer og virkemidler i Den Korte Snor’s indsats.

Visitationsfasen:

I denne indledende fase skal det afklares om den unge er i målgruppen for Den Korte Snor. Dernæst afklares deltagelse med familien. Dette vil i korte træk se således ud:

Er den unge i målgruppen?

Skema for målgruppeindikatorer og visitation vurderes.

Er der lavet en § 50 undersøgelse?

Hvis ja – hvad peger den på?

Visitationen drøftes i det lokale team, dokumentation for bekymringsgrundlaget gennemgås og eventuelle behov for mere viden konkretiseres.

Første samtale med familien:

Hvis det med udgangspunkt i ovenstående vurderes, at den unge er i målgruppen afholdes der en samtale med familien, hvor de orienteres om Den Korte Snors rammer, brugen af kontaktperson og familie- og ressourceinddragende tilgang til arbejdet. Dette møde skal ligeledes bruges til afklaring af gensidige forventninger, hvilke områder af familielivet som Den Korte Snor involveres i, samt de eventuelle ønsker og behov familien måtte have i forbindelse med samarbejdet med lokalcenteret. På baggrund af dette møde skal familien træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at deltage i et indsatsforløb.

Arbejdsfasen:

Når familien har givet tilsagn om, at de gerne vil deltage går det egentlige familie/unge-arbejde i gang. Det vil sige at der formuleres et fælles grundlag for samarbejdet, hvor såvel lokalcenterets som familiens bekymringer og ønskede mål i forhold til den unge formuleres og diskuteres. I det indledende arbejde anvendes Signs of Safety. Et væsentligt omdrejningspunkt vil være den unges egne ideer og drømme om fremtiden. I den næste fase vil familien, kontaktpersonen og den sagsansvarlige mødes med henblik på opfølgning omkring de etablerede mål, videreudvikling og justering af disse samt håndtering af de situationer der kan opstå undervejs som følge af dette.

I samarbejdet med familien inddrages øvrige professionelle omkring den unge. Disse kan være repræsentanter fra skolesammenhænge, ungdomsklubber, SSP eller lignende. Hensigten med dette er dels at bruge de pågældendes faglige bidrag i arbejdet, men også at samle de forskellige aktører omkring forandringsprocessen og de opgaver denne afføder.

Forløbet evalueres undervejs med familien og øvrige professionelle omkring den unge. Særlige fokusområder i den forbindelse vil være:

Hvor vi er i forhold til de mål der er for samarbejdet?

De opgaver og ansvarsområder der er forbundet med disse.

Eventuelle problematikker der er opstået eller afdækket undervejs.

Vil den unge eller familien profitere af Den Korte Snors tilbud om deltagelse i forældregrupper, fortællerværksted, ”skolelære” eller individuelle psykologsamtaler?

Genovervejelse og diskussion af, hvad der skal til for at lokalcentret kan tænke udfasning af den unge.

Afslutningsfasen:

Overgangen fra arbejdsfase til afslutningsfase beror på vurderingen af ovenstående. "Pejlemærker” i disse overvejelser kan eksempelvis være:

Er de bekymringer for den unges udvikling og adfærd der oprindeligt fik lokalcenteret til at visitere den unge til projektet ændrede?

Er de fælles mål for samarbejdet mellem familien og lokalforvaltningen nået – og hvordan kommer det til udtryk?

Hvad er familiens egen oplevelse/vurdering i forhold til forandring?

Hvordan vurderer andre professionelle omkring den unge (skole, ungdomsklub, SSP, politi, etc.) graden af forandring i den unges adfærd?

Hvilke elementer eller forskelle i familiens (og den unges) liv og dagligdag understøtter og forankrer positiv udvikling?

Dette er en selvsagt en kort præsentation af Den Korte Snors arbejdsgang som vi gerne uddyber på opfordring.